Om siden

Klik her for at komme videre til vores forum, men læs lige nedenstående først. Og så er der flere vigtige links nederst på siden.

 

Vi har valgt at basere foreningens hjemmeside på vores forum – det vil sige, at du ikke bare får et forum med mulighed for spørgsmål og svar, men der er også bunker af info i de mange underfora.

 

De vigtigste underfora for hurtig information er:

 

Regler

Smut lige ind og læs dér, inden du opretter en profil.

 

Foreningen Exotiske Insekter

Her kan du finde alt om foreningen – bl.a. om medlemskab, priser, indeks over tidligere numre af vores medlemsblad, foreningens vedtægter, vores bestyrelse, liste over E.I.-merchandise (trøjer, krus m.m.m.).

 

Alt det som alle spørger om

En liste over de spørgsmål vi har svaret flest gange på siden 1997 - se om ikke dit spørgsmål skulle være mellem dem og ellers så er det bare god og brugbar viden.

 

Artsbeskrivelser

Underforummet er lavet for de besøgende, som kunne tænke sig at læse lidt mere generelt om de hvirvelløse dyr. Eksempelvis må du ikke holde en Latrodectus mactans eller en Leiurus quinquestriatus i fangenskab i Danmark, og vi har derfor udeladt oplysninger om korrekt hold og opdræt af disse arter i terrariet. Men derfor kan det godt være, at du er fascineret af dem, og gerne vil læse lidt om, hvordan de lever ude i naturen. Det kan også være du er stødt på sådan én fyr under en udenlandsrejse (måske er du udsendt), og vil gerne lige tjekke op på, hvad det egentlig er for én fætter du lige har sagt godmorgen til. Kort sagt: her kan du blive klogere på de dyr, som man ikke ser i terrariesammenhæng i lille Danmark, men som unægtelig er lige så interessante, som alle de andre hvirvelløse bæster. Her finder du ikke kun dyr, som ifølge dansk lovgivning er forbudte at holde for privatpersoner, men også arter som sjældent eller aldrig ses i terrariehobbyen.

 

Pasningsvejledninger

Foreningens efterhånden berømte pasningsvejledninger giver dig stort set alle de oplysninger, du har brug for på specifikke arter. Der lægges jævnligt nye pasningsvejledninger op i dette overskuelige og nemt tilgængelige underforum. Du er velkommen til at udprinte vejledningerne og udlevere dem, når du eks. sælger et dyr – bare du printer det lille ©-mærke også.

 

Foreningen har været her lige siden feb. 1997, så vi ved godt hvad vi snakker om og vi

er sikre på, du finder noget af interesse på Exotiske Insekters forum – God fornøjelse.

 

Exotiske Insekter arrangerer RoskildeMessen hvert år i august.

Klik her og du kommer direkte til vores messe-side, hvor du kan læse alt om RoskildeMessen.

 

Hvis du har et spørgsmål om foreningen eller andet, er du velkommen til at kontakte Tom Larsen på formand@exotiskeinsekter.dk eller via kontaktformularen her.

 

Medlemskab af foreningen er en ganske fornuftig ting, så vi har gjort det nemt for dig at komme til indmeldingsformularen – bare et lille klik her.

 

Foreningen har desuden et fotoforum med billeder af over 2000 billeder af hvirvelløse dyr - alt fra fugleedderkopper og knælere til vandrende pinde og biller. Det er bestemt et besøg værd. Klik her.